Jeg må forsøge at gøre op med mit sortsyn. Siden jeg jo gerne vil livet, må jeg tage mig sammen og få det bedre ud af det...

B.Kjeld har anbefalet en psykolog hun går til. Glæder mig til at få råd til det! Tænk én time koster omkring 6-700kr. Reklame: "Er du selvmordskandidat, men har ingen penge? Ja, så skal du sgu ikke komme rendende hos os. Farvel din taber." Kan godt blive enormt muggen over at tilhøre lavmiddelklassen engang imellem, vi lever stort set fra hånden til munden.
Det var også problemet første gang jeg overvejede psykolog; omkring 8.-9. klasse hvor min socialfobi var enormt udtalt. Det var umuligt at leve på den måde, så jeg var fuldstændigt knust ved tanken om endeligt at have indset hvad der kunne hjælpe (jeg troede blot jeg var ’genert’. Kom igen!) og så ikke have RÅD til det. Heldigvis kom jeg mig mere eller mindre over det ved at se frygten i øjnene. Det var sværere at lære at begå sig socialt, end det var at lære at læse. Og langt mere rædselsfuldt.

Men apropos psykologen; blot det B.Kjeld kan viderefortælle derfra kan jeg bruge – det viser sig vi har en del fællestræk i vores personlighed og vores måde at omgås mennesker på mm. Hendes måde at håndtere hendes problemer på er (var) ved at kaste op, mens jeg... ja, hvad? forsøger at dulme smerten ved at drikke mig til bevidstløshed.. det er vist det eneste jeg lige kan komme på. Men der behøver jo ikke være et fysisk udslag på ens psykiske problemer. For dém har jeg sgu masser af hahæ ha.. Har man lov til at joke med det?

Men siden jeg tør kalde mig eksistentialist, må jeg også indrømme, at jeg på trods af min MEGET negative og håb-løse verdensforestilling tilslutter mig, at man faktisk kan skabe en mening med sit eget liv, via bevidste VALG. Så ja, man har sgu ansvaret for sit eget liv og blabla etc. (Gider bare ikke at fortabe mig i klichéer, men mener det nu faktisk). Så teoretisk har jeg mit på det rene; men _praktisk_ halter det ganske, utroligt, enormt meget…

Så jeg VÆLGER nu at fokusere på det positive. Fra nu af skal jeg i min dagbog hver gang skrive en liste over ting jeg er taknemlig over. Der ér jo en del, når jeg først får set mig om. Det redder nok ikke min mentale tilstand, men det kan vel ikke skade. Siden jeg tidligere i dag kun har sagt kritiske ting om mit udseende, og siden det nu er min krop jeg beskylder for en stor del af min elendighed, vil jeg nu nævne ALLE de ting jeg sætter pris på ved min krop – i detaljerigdom! Uden at få sagt én eneste negativ ting om mig selv, gulp.

~ADVARSEL til folk der ikke kan lide at høre mennesker rose sig selv til ugenkendelighed~

1) Lad os starte med det elementære. Jeg er yderst tilfreds med at være 175 høj og 65 kilo… let;P
2) Jeg mangler ingen lemmer og har ej heller et par stykker for meget.
3) Jeg kan rigtigt godt lide mit ansigt. Jeg elsker min øjenform, en smule asiatisk, tilpas liggende inde i kraniet så jeg hverken har fiske- eller museøjne. Og så kan jeg rigtigt godt lide min lysebrune farve… og afstanden ml. øjnene er også helt passende.
4) Mine øjenbryn har en god form og god størrelse – behøver faktisk ikke at plukke dem (yes!)
5) Min næse er hverken for stor eller for lille, heller ikke skæv. Kan godt lide de runde og bløde kanter den har, står godt til mine kinder hæhæh.
6) Min mund er jeg virkelig glad for. Læberne er dejlige fyldige og bredden perfekt til store smil (for mine tænder er jeg sgu også ret tilfredse med).
7) Ansigtsformen og knoglestrukturen i sig selv synes jeg også harmonerer rigtigt godt sammen med resten. Og så passer formen til enhver frisure. Læste jeg i hvert fald engang i et blad…
8) Mit hår skylder jeg nok en undskyldning. Elsker i hvert fald dets STRUKTUR. Tykt, voluminøst og bølget/krøllet. Og farven! som B.Kjeld engang sagde, ”dit hår er hverken blond el. brunt el. rødt. Det har nærmest sin helt egen farve.” (sådan en udtale scorer højt hos mig;-P) Som allerede sagt, kan den vist kaldes ’gylden’ eller ’honning’. Den er vist mere eller mindre en blanding af de omtalte farver.
9) Mine skuldre er forholdsvis brede, det sætter jeg stor pris på, da det skaber en illusion om at jeg har en talje…
10) Mine fingre er heldigvis også lange og slanke, og så knækker mine negle meget sjældent! (Tak Arla)
11) Min mave er jeg dybt taknemlig for. Tænk den holder sig flad når jeg elsker mad så meget; det beundrer jeg dybt.
12) Min popo;) Størrelsen, formen og appelsinhuden på retræte. Ingen ”balledeller” og ingen mærkelige ”kratere” eller noget. Scorer ofte kommentarer – både fra drenge og piger. Især i et par cowboybukser, hvor den er mit ultimative ’asset’! haha…
Den er bare go’ ;-P
13) Holder meget af mine ben. Dejligt lange! – og godt proportioneret i forhold til min overkrop. Buler alle de rigtige steder (knæ, lægge og sådan noget); og mine lår kan jeg specielt godt lide fordi man af og til aner musklen – tror det er den smukkeste muskel i hele kroppen! Haha… dét er altså noget mærkeligt at sige (shit, måske er det en fetish?)
14) Tæer kan være noget af det grimmeste, heldigvis kan jeg sagtens holde ud at kigge på mine egne. Når først de bliver lidt brune er de sgu meget pæne – så længe de i hvert fald ikke mishandles (læs: danse hele natten i et par ALT for høje stiletter).

Hmm… Det var vist det, men så er janteloven vist også blevet brudt på alle leder og kanter. Men jeg tror faktisk at det hjælper; plejer kun at fokusere på alt det jeg er utilfreds med – men hold kæft der er fandme også meget jeg er tilfreds med! Det var egentligt en dejlig lille øvelse;P